23948sdkhjf

Fiskefirma afsløret i omfattende fusk

Fisken er blandt andet blevet solgt i Aldi.
Fiskeimportøren Prime Ocean i Skagen er af Fødevarestyrelsen blevet afsløret i en stribe fuskerier med laks og torsk.

Virksomheden har således ændret mærkningen på et parti frossen, norsk laks fra 2017, så det så ud til at være dansk og fra 2019. Samtidig blev de i alt 104.000 lag med røget laks forsynet med en oplysning om, at de kunne holde sig i hele 28 dage efter optøning. I virkeligheden var holdbarheden højst 48 timer efter optøning..

Det skriver Ekstra Bladet, som også nævner, at Fødevarestyrelsen i første omgang blev misinformeret i forbindelse med et rutinemæssigt kontrolbesøg hos Prime Ocean i maj.

Her opdagede en kontrollant, at holdbarheden på laksene blev ændret, men en medarbejder hos Prime Ocean beroligede ifølge avisen med, at produktet ikke var blevet solgt. Senere fandt kontrolløren fiskene på tilbud i Aldi, hvorefter Fødevarestyrelsen rykkede ud og afslørede adskillige tilfælde af fusk.

- Vi lægger os fladt ned
Ud over forfalskningerne af oprindelse, alder og holdbarhed på den norske laks handlede det ikke mindst om, at Prime Ocean havde mærket ordinær torsk, som om det var skånsomt fanget efter de såkaldte MSC-bæredygtighedsregler

Ekstra Bladet har bedt Niels Nordmann, medejer af Prime Ocean, om at kommentere sagen.

- Vi lægger os fladt ned. Vi havde misforstået reglerne, og det er der nu ændret på. Vi har haft en fin dialog med fødevaremyndighederne om reglerne. Dem lever vi op til nu, konstaterer han ifølge avisen i et skriftligt svar vedrørende omdateringen og den uforsvarligt lange holdbarhed.

Niels Nordmann betegner det som en fejl, at den norske laks kom til at fremstå, som om den var dansk. Det var også en fejl, at et parti almindelig torsk blev MSC-mærket, lader han forstå.

Alt i alt har Prime Ocean i forbindelse med afsløringerne fået bøder på op imod 200.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078